PAS PÅ: FLÅTERNE KOMMER!

Endelig er det forår og tid til at nyde naturen med lange gåture. Men også flåterne er aktive i det gode vejr. Så pas godt på at de ikke angriber din hund.

HVORNÅR SKAL DU PASSE PÅ?

Højsæson for flåtangreb er normalt fra maj til oktober, men flåterne holder desværre ikke øje med kalenderen. De reagerer i stedet på varmegrader og fugtighed. Så når temperaturen ligger mellem 7 og 30 grader, og når luftfugtigheden er over 75%, har de det allerbedst og er mest aktive. Så hvis vinteren er mild og foråret tidligt på færde, kan der sagtens være mange flåter allerede i marts/april – og med et mildt efterår kan sæsonen fortsætte helt til november.

Generelt kan man sige, at allerede når nattefrosten er forbi, kan det være en god idé at forberede sig på flåtsæsonen og tale med dyrlægen om forebyggelse af flåtangreb.

Hvor lurer faren?

Skovflåter lever gerne i tæt bevoksede og skyggefulde naturområder. De elsker fugt, og derfor vil der oftest være langt flere flåter i vådområder som en mose end på en tør eng. Skovflåten opholder sig, som navnet siger, ofte i skov og krat, men de er lige så glade for at opholde sig i parker og haver, hvor de sidder på lur efter et måltid i højt græs, buske og træer.

Selv som bybo skal du altså være opmærksom på flåter, men både din hund og du selv kan dog oftest færdes nogenlunde sikkert på fortove, veje og grusstier.

Hvad kan du gøre for at beskytte din hund?

Flåter gemmer sig godt i pelsen, så det kan være svært at finde dem ved første øjekast. Derfor er det en god idé at forebygge flåtangreb med flåtmidler, så du undgår at bekymre dig om de ulækre kryb.

Har du opdaget en flåt på din hund, er det vigtigt at du reagerer med det samme, da flåten suger blod fra dit kæledyr og kan overføre sygdomme som borrelia og anaplasma til din hund.

Det kan være meget farligt, hvis flåten får lov at sidde for længe i hundens pels – i værste fald kan det medføre døden! Hold derfor godt øje med din hund, nu hvor flåtsæsonen er sat i gang, og kontakt dyrlægen hvis du er i tvivl om hvilket flåtmiddel, du skal bruge til netop din hund.

Boehringer Ingelheim Animal Health Nordics | Weidekampsgade 14 | DK-2300 København S | Data Privacy