Flåtsæsonen er over os, og det betyder, at du skal være ekstra opmærksom på flåter på dit kæledyr. Har din hund været en tur i skoven, i parken eller rullet sig i græsset, kan den være angrebet af flåter.
Flåter gemmer sig godt i pelsen, så det kan være svært at finde dem ved første øjekast. Derfor er det en god idé at forebygge flåtangreb med flåtmidler, så du undgår at bekymre dig om de ulækre kryb.
Har du opdaget en flåt på din hund, er det vigtigt at du reagerer med det samme, da flåten suger blod fra dit kæledyr og kan overføre sygdomme som borrelia og anaplasma til din hund.
Det kan være meget farligt, hvis flåten får lov at sidde for længe i hundens pels – i værste fald kan det medføre døden! Hold derfor godt øje med din hund, nu hvor flåtsæsonen er sat i gang, og kontakt dyrlægen hvis du er i tvivl om hvilket flåtmiddel, du skal bruge til netop din hund.