Tegn på at din hund er deprimeret
- Din hund udviser manglende lyst til at lege, gå tur eller gøre, hvad den ellers plejer
- Hunden sover hele tiden eller meget mere end normalt
- Din hund har ingen appetit eller spiser meget anderledes, end den plejer
- Hunden har svært ved at finde ro, sover dårligt eller for lidt
Alt efter hundens specifikke personlighed ændrer den adfærd. Måske går den tilbage til at tygge på alt, den gemmer sig væk, holder op med at være renlig eller måske bliver den ligefrem aggressiv.
Genetablér rutinerne
Hunde elsker som sagt faste rutiner. Så hvis hundens omgivelser ændrer sig, skal du og resten af familien gøre en ekstra indsats for at fastholde jeres rutiner med hunden. Giv den motion, leg med den og husk at rose den, når den viser tegn på glæde.
Pas på med overdreven omsorg
En depressiv hund skal ikke føle, at dens triste sindstilstand bliver ”belønnet” med ekstra meget opmærksomhed og godbidder. Så kan den fastholde sin adfærd for at få mere. Sørg for at genetablere de faste mønstre og rutiner, så forsvinder din hunds stress og angst sandsynligvis, og familien får sin glade hund tilbage.