Værd at vide om hjernegymnastik for din hund
Styrk dit samarbejde med din hund hver dag – det behøver kun at være fem til ti minutter dagligt.
I får en god kontakt også fysisk og din hund vil nyde at samarbejde med dig.
Det kan være lydighedsøvelser; gå pænt i snor (hvis den ikke allerede har lært det), små søgeopgaver, ’blive’ eller træning, hvor både du og din hund er aktiv. Det er med til at stimulere din hunds hjerne, som er mindst lige så vigtigt som at blive luftet hver dag.
Understimulerede hunde ender ofte med at sove rigtig mange timer.
Din hund tilpasser sig dig, så derfor skal du også tage initiativ til gåture og træning, selvom den ikke giver tegn til at skulle tisse eller vil ud. Hunden følger bare sin natur og er du ”kedelig” og i gang med andet, lægger den sig bare til at sove.
Det kan være starten på en ”ond cyklus”, hvor hunden faktisk har ret meget energi at brænde af, men kort tid til både at blive fysisk og mentalt trænet.
Kom derfor afsted oftere, især hvis din hund trækker meget i snoren, gør af andre hunde og mennesker – det kan være tegn på, at den er fuld af energi og har et større behov for motion.
Det er et mønster, der skal brydes og alle hundeejere ved, at det ikke er specielt sjovt at have en hund, der bare ikke går pænt. Træning og flere gåture er ofte det bedste, du kan gøre for dig selv og din hunds trivsel.
Vær opmærksom på om din hund skiftevis er overstimuleret og understimuleret (f.eks. alene hjemme mange timer). Lær din hund rigtig godt at kende, så I lærer hinandens signaler rigtig godt at kende. Gå efter at skabe en god balance i hundens hverdag.